You are currently viewing Mindre Stress på 20 minutter

Mindre Stress på 20 minutter

20 minutter i naturen gør dig mindre stresset

Forskningen understreger det igen og igen.

Grønne omgivelser er gode for din mentale sundhed.  Hvis du kommer udenfor og ser alt det skønne i verden udenfor i blot
en lille halv time hver dag, så er du allerede godt på vej væk fra stress.

Naturen ÈR jo dejlig, og nu bekræfter endnu et forsøg, at de grønne omgivelser også kan være med til at afhjælpe stress.
Faktisk har der været et nyt forsøg, der viser, at der ikke skal mere til end 20 minutter om dagen.

Stresshormonet kortisol reduceres. 

Forsøget blev udført på 36 personer, og det varede i 8 uger. Hver uge skulle personerne gå en tur i naturen mindst 3 gange, og det skulle være mindst 10 minutter pr. gang. De skulle gå i dagslys, og telefonen skulle blive i lommen (eller – endnu bedre – derhjemme) undervejs.

Forskerne målte løbende testpersonernes niveau af stresshormonet kortisol og kan konkludere, at 20-30 minutter i naturen om dagen er med
til at reducere kortisolniveauet i kroppen markant.

Jeg er selv begyndt på en morgengåtur, fordi jeg følte mig rastløs og “ikke kunne være i min krop”, og jeg vidste at der var noget stress på vej igen, så jeg tog de gode sko på – og så ud i naturen. Hvor er der bare mange lyde, fuglene pipper, der dufter, solen som er ved at stå op, små purke på cykler på vej til skole med forældre, der allerede ser fortravlede ud INDEN kl. 8.00 om morgenen …

Jeg går i hvert fald 10.000 skridt hver dag, i alt slags vejr – motion ER godt, og vi kan alle være med, ses vi derude ? 🙂

Kilde: Frontiers in Psychology

by Bente

Jeg hjælper DIG med at slippe inflammation, så du frigiver Vægt hurtigere & får mere Energi og bedre søvn, Sundhed skal være nemt og sjovt uden forbud, så her lærer du at holde din vægt stabil med plads til fredagshygge. Du bliver mødt i øjenhøjde i et omsorgsfuldt og nærværende fællesskab, så velkommen til. Klik her for mere info.

Skriv et svar